Jeg arbejder i krydsfeltet mellem børn, unge og organisationer, når alvorlig sygdom, dødsfald og sorg rammer.
Min særlige styrke er at forstå, hvad børn og unge har brug for, hvad fagpersoner bliver usikre på, og hvordan organisationer kan skabe støtte, eller komme til at lade ansvar, kommunikation og handling gå i stå.
Derfor handler mit arbejde ikke kun om at formidle viden. Det handler om at gøre viden brugbar, så mennesker og organisationer får sprog, struktur og mod til at handle, når situationen er svær.
Jeg arbejder med viden dér, hvor den skal bruges: når usikkerhed skal blive til sprog, ansvar og handling.
Når en leder skal samle et team efter et dødsfald. Når en medarbejder vender tilbage til arbejdet efter at have mistet. Når en lærer møder et barn, der sørger. Når en ung bliver tavs, og de voksne omkring ikke ved, om de skal spørge, vente eller handle.
Det er dér, mit arbejde begynder.
Min styrke er ikke kun, at jeg ved noget om sorg. Den er, at jeg forstår, hvad der sker, når sorg flytter ind i hverdagen: på arbejdspladsen, i skolen, i familien og i de professionelle fællesskaber, hvor nogen pludselig får et ansvar, de ikke føler sig klar til.
Jeg arbejder i krydsfeltet mellem børn, unge og organisationer. Jeg har særlig ekspertise i, hvad børn og unge har brug for, når alvorlig sygdom, dødsfald og sorg bliver en del af deres liv, og i hvordan voksne, fagpersoner og organisationer reagerer, når de skal støtte, men bliver usikre på ordene, rollerne og ansvaret.
Det er ofte dér, støtten går i stå. Ikke fordi mennesker er ligeglade, men fordi gode intentioner ikke er nok, når ingen ved, hvem der skal sige hvad, hvem der bærer ansvaret, eller hvordan man handler uden at gøre situationen tungere.
Min opgave er at gøre viden brugbar. Jeg omsætter 16 års arbejde med forskning, undervisning og praksis til sprog, struktur og konkrete greb, der holder i ledergruppen, i klasselokalet, i samtalen med barnet og i organisationens måde at reagere på.
Det arbejde er også forankret i min tilknytning som Associate Professor ved Center for Krisepsykologi ved Universitetet i Bergen.
Jeg har altid været optaget af, hvordan vi møder sorg i de fællesskaber, hvor mennesker faktisk lever: i familier, på arbejdspladser, i skoler, i dagtilbud og i de organisationer, der får ansvar, når alvorlig sygdom, dødsfald og sorg rammer.
For mig handler arbejdet ikke kun om at støtte mennesker midt i krisen. Det handler også om at udfordre de vaner, tavsheder og forestillinger, der gør, at støtte går i stå, selv når viljen er der.
Når jeg holder oplæg, deltager i debatter eller rådgiver organisationer, er målet det samme: at gøre viden brugbar, skabe klarere rammer og bidrage til en kultur, hvor sorg mødes med både menneskelighed og faglighed.
Jeg samarbejder med forskningsmiljøer og organisationer i Danmark og internationalt og bidrager til udviklingen af nye tilgange til sorgstøtte, særligt i krydsfeltet mellem børn, unge, fagpersoner og organisationer.
Udvalgte faglige milepæle
Jeg er uddannet psykolog, har en ph.d. fra University of Cambridge og er tilknyttet Center for Krisepsykologi ved Universitetet i Bergen som Associate Professor.
Før jeg blev psykolog, arbejdede jeg som pædagog. Det har givet mig et grundlæggende perspektiv, som stadig former mit arbejde: løsninger på sorg og krise skal kunne fungere i praksis, ellers får de ingen reel betydning.
Jeg har skrevet to bøger og mere end 30 forskningsartikler om sorg, børn, unge og professionelle fællesskaber. En fuld publikationsliste kan læses her.
Uanset om jeg forsker, underviser eller rådgiver, arbejder jeg med den samme ambition: at gøre viden brugbar, så mennesker og organisationer kan støtte bedre, også når situationen er svær.