Sorg på arbejdspladsen: Når livet rammer, følger sorgen med på arbejde

Vi kan ikke stille sorgen ved døren til arbejdspladsen.

Den følger med ind i kalenderen, i møderne og i samtalen med en leder, der både vil passe på et menneske og holde en hverdag sammen. Den følger med, når en medarbejder vender tilbage efter et dødsfald, eller prøver at passe sit arbejde, mens en partner, en forælder eller et barn er alvorligt syg.

For nogle bliver arbejdet en ekstra belastning i en i forvejen uoverskuelig tid. For andre kan det være en pause fra sorgen, et holdepunkt eller en vej tilbage til noget, der ligner hverdag. Ofte er det begge dele på én gang. Derfor betyder arbejdspladsens måde at reagere på noget.

I de første dage er der ofte en intuitiv omsorg. En hilsen, plads, blomster eller en opfordring til at tage den tid, der er brug for. Det svære viser sig ofte senere, når kalenderen igen fyldes, mens livet ikke gør.

Hvem rækker ud igen? Hvem afklarer, hvad arbejdet realistisk kan kræve lige nu? Hvad skal kollegerne vide, og hvem træffer den beslutning? Hvornår bliver fleksibilitet en reel mulighed, og hvornår bliver den noget, medarbejderen selv skal kæmpe for?

På mange arbejdspladser møder medarbejdere heldigvis stor omsorg fra kolleger og ledere. Men gode intentioner er ikke altid nok. Når støtten alene afhænger af den enkelte leder eller kollegas overskud, bliver den sårbar og uforudsigelig. Ansvaret kan let ende hos den medarbejder, der allerede prøver at få hverdagen til at hænge sammen.

Derfor undersøger vi arbejdspladsens ansvar

Sorg på arbejdspladsen er et toårigt forsknings- og udviklingsprojekt, der undersøger, hvordan danske arbejdspladser møder medarbejdere, som har mistet en nærtstående eller er pårørende til en person med alvorlig sygdom.

Projektet handler ikke om, hvordan den enkelte skal sørge. Det handler om, hvordan arbejdspladsen reagerer, og hvordan ansvaret fordeles mellem medarbejderen selv, lederen, HR og kollegerne.

Vi undersøger blandt andet den første samtale, tiden under fravær, information og fortrolighed, tilbagevenden til arbejde og den opfølgning, der let forsvinder, når den akutte fase er overstået. Vi er også optagede af spændingen mellem behovet for individuel fleksibilitet og behovet for rammer, der gør støtten mere pålidelig.

Jeg har gennem mange år arbejdet med familier, der er ramt af alvorlig sygdom, dødsfald og sorg. Her har jeg igen og igen set, at livet ikke kan deles rent op i private og professionelle rum. Arbejdspladsen er en del af den hverdag, mennesker skal forsøge at leve videre i. Derfor har jeg længe ønsket at forstå bedre, hvad der gør den til en støtte frem for endnu en belastning.

Fra erfaringer til brugbar viden

I projektet taler vi med medarbejdere, ledere og HR i Salling Group, Andel, GF Forsikring og Jyske Bank. Samtidig undersøger vi de rammer, rutiner og praksisser, som former den støtte, medarbejdere faktisk møder.

Målet er ikke at udpege en enkel model, som alle arbejdspladser skal følge. Arbejdspladser er forskellige, og sorgforløb er forskellige. Men vi har brug for mere viden om, hvad der hjælper, hvor støtten går tabt, og hvordan ansvar kan gøres tydeligere uden at miste den menneskelige kontakt.

På baggrund af forskningen skal vi udvikle konkrete, frit tilgængelige redskaber, som kan hjælpe ledere, HR og kolleger med at handle mere sikkert og mere omsorgsfuldt, når livet rammer.

Omsorgen skal fortsat være personlig. Men organisationens ansvar må ikke være tilfældigt.

Projektet er forankret i Det Nationale Sorgcenter i forskningssamarbejde med Center for Krisepsykologi ved Universitetet i Bergen. Salling Group, Andel, GF Forsikring og Jyske Bank deltager som virksomhedscases, og PFA er implementerings- og formidlingspartner. Projektet er støttet af Købmand Ferdinand Sallings Mindefond.