En ny sorgdiagnose er kommet – men i børnehøjde skjuler klæderne huller

En ny psykiatrisk diagnose, sorgforstyrrelse, er blevet indført. Den bygger på solid forskning, men næsten al forskningen handler om voksne. Alligevel vil diagnosen også blive brugt på børn – selvom vi ved langt mindre om, hvordan deres sorg udvikler sig. Det kalder på, at vi standser op et øjeblik.

Børns sorg er ikke voksnes sorg

Børn sørger i brudstykker. De kan lege og grine det ene øjeblik og være fyldt af savn det næste. Fordi deres forståelse af døden udvikler sig gradvist, kan vi ikke måle deres sorg med voksnes lineal.

Børns sorg kan ikke måles med voksnes målestok

Koncentrationsbesvær, skiftende humør eller gentagne spørgsmål er ofte helt normale reaktioner hos børn i sorg. Hvis vi vurderer dem ud fra voksenkriterier, risikerer vi at sygeliggøre det naturlige.

Implementeringen skal huske børnene

Da PTSD-diagnosen blev indført, blev voksnes modeller presset ned over børn – med alvorlige konsekvenser. Den fejl må vi ikke gentage. Sorgforstyrrelse kan blive en vigtig livline, men kun hvis forskning, støtte og praksis formes til børns virkelighed.

Sammen med professor Atle Dyregrov har jeg i Dagbladet Information peget på, hvordan vi kan sikre netop det: en diagnose, der kan hjælpe – uden at børn overses eller misforstås.

👉 Læs kommentaren her

Kejserens klæder glimter. Men børnene viser os, at de ikke dækker det hele – og netop derfor må vi møde børns sorg på deres egne præmisser.