Sådan taler vi med små børn om sorg
Når voksne taler om sorg, ved vi som regel, hvad vi går ind til: svære følelser, tunge minder, måske endda tårer. Vi kan forberede os. Sådan er det ikke for små børn. De træder ind i samtaler om tab uden følelsesmæssig forudseenhed. Når følelser pludselig dukker op, kan de blive overrumplede. Netop derfor er vores rolle som voksne – forældre, fagfolk og omsorgspersoner – så vigtig.
Vi må møde børn dér, hvor de er. Ikke dér, hvor vi forventer, at de er. Her er tre indsigter, der kan hjælpe os til at føre nænsomme og etiske samtaler med børn i alderen 4–7 år om død og tab:
1. Følelser kan overraske børn
Som voksne kan vi forberede os på, at en samtale om sorg vækker følelser. Små børn kan ikke det samme. De ved ofte ikke, hvad et spørgsmål vil vække i dem, før følelserne allerede er der.
Mit råd: Giv plads. Hvis barnet trækker sig, så lad det skifte fokus – måske til en bamse, en leg eller en snak om noget helt andet. Senere kan I stille vende tilbage. Det vigtige er, at du forbliver nærværende – ikke at du presser.
2. Børn taler i symboler – ikke altid i ord
Leg, fantasi og billeder er børns naturlige sprog. Deres ordforråd er stadig under udvikling, og ordene betyder ikke altid det samme for dem, som de gør for os voksne.
Mit råd: Stil åbne spørgsmål og brug børnenes eget sprog.
Spørg f.eks.:
- “Hvad så du?”
- “Hvad fik det dig til at tænke på?”
Ofte finder vi mere mening i deres historier, tegninger eller rollelege, end i det, de siger direkte.
3. Mindre kan være mere
Vi kan drømme om lange, dybe samtaler. Men små børn har korte koncentrationsspænd, og følelsesmæssige emner kan hurtigt udmatte dem.
Mit råd: Kig efter øjeblikke af ægte kontakt – også selvom de kun varer fem minutter. At barnet pludselig vil lege igen eller skifter emne, betyder ikke nødvendigvis, at det undgår samtalen. Nogle gange er det netop sådan, barnet bearbejder det svære.
